Opstart af virksomhed

Ved opstart som selvstændig erhvervsdrivende, er det altafgørende, at der vælges den rette og mest egnede virksomhedsform, så man sikrer optimale forhold for virksomheden og ejeren. Det er vigtigt i relation til: udarbejdelse af regnskab, strukturel opbygning af virksomheden, virksomhedens produkt, økonomiske risici, beskatning etc. Det er meget individuelt, hvilken virksomhedsform der er den mest optimale, og det kræver derfor grundige overvejelser og strategiske analyser, inden man træffer sit valg.

I nogle tilfælde kan den bedste løsning være at starte i personligt regi, så eventuelle driftstab i opstartsperioden kan fratrækkes med højst muligt skatteværdi. I andre tilfælde kan opstart i kapitalselskab være løsningen, hvis man eksempelvis overvejer at få en investor med i virksomheden. Der gælder forskellige krav til stiftelse af en personlig virksomhed kontra et aktie- eller anpartsselskab.

Nedenfor er en liste over, hvilke ydelser vi hjælper med i forbindelse med opstart af virksomhed:

  • Rådgivning om stiftelse
  • Udarbejdelse af selskabsretslige dokumenter – herunder stiftelsesdokument, vedtægter, egenerklæring, ejerbog og stiftende generalforsamling
  • Assistance med udarbejdelse af interessentkontrakt (I/S kontrakt) ved stiftelse af I/S.
  • Registrering af virksomhed hos Erhvervsstyrelsen og SKAT
  • Registrering af momsforhold og eventuelle ansatte
  • Dialog med bankforbindelse – i forbindelse med oprettelse af virksomhedskonto