Byggesagsadministration

Vi anbefaler, at der i forbindelse med større byggesager (traditionelt dem, der besluttes gennemført uden for foreningens ordinære vedligeholdelsesbudget) indgås en aftale med en arkitekt eller en ingeniør som byggeteknisk rådgiver for så vidt angår den byggetekniske rådgivning, byggestyringen og tilsynet. Herudover anbefaler vi, at der indgås aftale med os vedrørende den administrative håndtering af byggesagen.

Vi tilbyder ikke byggeteknisk rådgivning, ejendomsservice eller lignende, hvilket skyldes, at vi mener, at det kan være modsatrettede interesser mellem sådanne ydelser.

Vi bistår dog naturligvis gerne foreningerne med at finde en byggeteknisk rådgiver, som vi har gode erfaringer med, såfremt dette ønskes.