Udarbejdelse af årsregnskab

Vi har det som én af vores hovedopgaver at hjælpe virksomheder, foreninger, fonde m.v. med udarbejdelse af regnskaber til eget behov, f.eks. interne årsregnskaber, perioderegnskaber eller regnskaber beregnet til offentliggørelse.

Vi er kendt som et seriøst revisionsfirma, hvis produkter offentligheden har tillid til.

Vi udarbejder årsregnskaber for et bredt udsnit af alle virksomhedsformer og vi hjælper også gerne Dem med Deres årsregnskab – I er naturligvis altid velkommen til at kontakte os for yderligere oplysninger.

Årsregnskabets formål?

Udover det helt basale lovkrav er der også en række andre gode grunde til, at virksomhederne bruger tid på deres årsregnskaber.

Et regnskab indeholder et overblik over virksomhedens økonomiske situation. Dermed bruger rigtig mange virksomheder regnskabet som et styreredskab. Når de udarbejder årsregnskabet, analyserer de det seneste års præstationer, og de tager stilling til forventningerne til næste år.

Derfor er årsregnskabet et godt udgangspunkt for at gøre status og kontrollere, at man har opnået det, man ønskede det seneste år.

Når man etablerer en virksomhed i selskabsform, hæfter ejeren ikke længere personligt for økonomien i virksomheden.

På den måde begrænser ejeren sin egen økonomiske risiko, men øger omvendt risikoen for leverandørerne, bankerne m.v. Derfor ønsker både samfundet og lovgiver, at der er øget gennemsigtighed omkring virksomheders økonomi, når de drives i selskabsform. En del af den gennemsigtighed skabes gennem årsregnskaberne.

Forskellige krav alt efter virksomhedernes størrelse

Der er vidt forskellige lovkrav til virksomhedernes regnskaber alt efter, hvordan de er organiseret, og hvor store de er. Lovmæssigt er virksomhederne inddelt i regnskabsklasser, hvor kravene til informationsniveauet stiger op gennem klasserne. Regnskabsklasserne definerer en række ”mindstekrav” til årsregnskabet, men det står virksomhederne frit for frivilligt at aflægge regnskab efter kravene i en højere regnskabsklasse, end de er forpligtet til. Hvis virksomhederne frivilligt vælger at ”rykke op” i klasserne, sker det ofte som følge af et ønske om at øge antallet af oplysninger om virksomhedens økonomi.

Kravene til informationerne i årsregnskabet stiger i takt med virksomhedens størrelse, og hvilken form virksomheden er drevet i. Eksempelvis skal børsnoterede selskaber levere flere oplysninger i årsregnskabet, og de skal også offentliggøre kvartalsregnskaber, så aktionærer og andre interesserede oftere kan følge udviklingen. Omvendt er der færre krav til små virksomheder, der ikke har samme offentlige interesse.

Fælles for alle årsregnskaber er dog, at der er en række lovkrav, som skal sikre, at virksomheden giver korrekte informationer og ikke manipulerer tallene. I mange tilfælde skal årsregnskaberne også kontrolleres af en ekstern og uafhængig revisor, som over for omverdenen skal medvirke til at sikre, at oplysningerne i årsregnskabet giver et retvisende billede – groft formuleret, om tallene i årsregnskabet har hold i virkeligheden.

Loven er inddelt efter regnskabsklasser, hvor virksomhederne placeres i regnskabsklasser fra klasse A til de største i klasse D.

Klasse A

Klasse A omfatter personlige erhvervsvirksomheder, erhvervsdrivende foreninger uden begrænset ansvar samt visse interessentskaber og kommanditselskaber. Disse virksomheder er uanset størrelse altid omfattet af klasse A.

Balancesum ≤ DKK 2,7 mio., nettoomsætning ≤ DKK 5,4 mio. og antal ansatte ≤ 10.

Klasse B

Klasse B virksomheder omfatter alle anparts-, aktie-, iværksætter- og partnerselskaber, erhvervsdrivende fonde samt interessent- og kommanditselskaber, hvor alle interessenter/ komplementarer er begrænset ansvarlige, medmindre de overstiger nedenstående størrelsesgrænser og dermed omfattes af klasse C virksomheder, som opfylder følgende størrelseskrav:

Balancesum ≤ DKK 44 mio., nettoomsætning ≤ DKK 89 mio., antal ansatte ≤ 50.

Klasse C

Mellemstore virksomheder

For at ligge i mellemstore C, skal følgende størrelseskrav være opfyldt:

Balancesum ≤ DKK 44 – 156 mio., nettoomsætning ≤ DKK 89 – 313 mio., antal ansatte ≤ 50 – 250.

Store virksomheder

For at ligge i store C, skal der opfyldes: Balancesum > DKK 143 mio., nettoomsætning > DKK 313 mio., antal ansatte > 250.

Klasse D – børsnoterede

De virksomheder, der hører under klasse D omfatter børsnoterede selskaber og statslige aktieselskaber.

Årsrapport

Årsrapporten skal som minimum for en lille virksomhed i regnskabsklasse B bestå af følgende lovpligtige elementer:

  • årsregnskab og eventuelt koncernregnskab, skal indeholde en resultatopgørelse, balance med tilhørende noter, herunder en beskrivelse af den anvendte regnskabspraksis.
  • beskrivelse af virksomhedens væsentligste aktiviteter og eventuel ledelsesberetning
  • ledelsespåtegning og
  • evt. revisionspåtegning

Kravene til indholdet af årsrapporten afhænger i øvrigt af, hvilken regnskabsklasse virksomheden er omfattet af.

Koncernregnskaber

Modervirksomheder har som udgangspunkt pligt til at udarbejde et koncernregnskab, der viser koncernen som én virksomhed. Modervirksomheder kan dog undlade at udarbejde et koncernregnskab, hvis koncernvirksomhederne på balancetidspunktet ikke overskrider to af følgende grænsestørrelser:

  • En balancesum på 36 mio. kr.,
  • En nettoomsætning på 72 mio. kr., og
  • Et gennemsnitligt antal heltidsbeskæftigede i løbet af regnskabsåret på 50.

Børsnoterede virksomheder kan ikke anvende denne undtagelse.

Årsregnskabslovens §§ 111-113 indeholder yderligere fritagelsesmuligheder for udarbejdelse af koncernregnskab.

Hvad er et personligt regnskab?

Personlige regnskaber indeholder indkomst- og formueopgørelse samt kapitalforklaring for den enkelte og evt. ægtefælles nuværende finansielle status. Regnskabet indeholder oplysninger om formue, forpligtelser, indtægtskilder, og andre oplysninger, der er relevante for den enkeltes økonomi og skattepligtige indkomst.

Indkomst- og formueopgørelse kan være nyttigt, hvis du skal optage lån eller hvis du gerne vil have overblik over din/Jeres økonomi.

Udarbejdelse af selvangivelsen og årsopgørelsen indgår altid som en naturlig del af arbejdsopgaven.